Loading the new Help Center

Brug Google Kalender sammen med Todoist

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Hold din Google Kalender og Todoist fuldt ud synkroniserede med denne to-vejs integration i real-time.

Todoist_GCal_sidebyside.png

Konfigurering af integrationen

  1. Klik på din avatar i øverste højre hjørne af Todoist.
  2. Vælg Integrationer.
  3. Klik på Forbind kalender under Google Kalender.Todoist_GCal_setup.png
  4. Log ind med din Google-konto.
  5. Klik på Tillad for at give Todoist adgang til din Google Kalender.
  6. Klik på Tillad for at give Google Kalender adgang til dine data.
  7. Dernæst skal du oprette forbindelsen mellem dine Todoist-projekter og en Google Kalender ved at klikke på Tilføj kalender.
  8. Vælg følgende i det nye vindue:
    1. Google Kalender: Vælg den kalender, du vil synkronisere med. Du kan vælge en af dine eksisterende kalendere eller oprette en ny. (Opret en ny udelukkende til dine Todoist-opgaver, hvis du gerne nemt vil kunne tænde eller slukke for den i Google Kalender.) Det er kun hændelser, der oprettes i den valgte kalender, som tilføjes som Todoist-opgaver.
    2. Synkronisering: Vælg, om du vil synkronisere opgaver fra Alle projekter eller kun fra Et specifikt projekt til den tidligere valgte kalender. (Hvis du vil synkronisere flere projekter eller kalendere, kan du konfigurere yderligere forbindelser senere.)
    3. Todoist-projekt til nye Google-begivenheder: Vælg, hvilket projekt du vil synkronisere nye Google Kalender-begivenheder med. (Hvis du ikke er sikker på, hvilket projekt du skal vælge, anbefaler vi at bruge din Todoist-indbakke. Du kan altid flytte opgaverne til et andet projekt senere.)
    4. Skriv navnet på den etiket, du vil føje til opgaver synkroniseret fra den valgte kalender. (Hvis denne etiket ikke findes på din etiketliste, oprettes den automatisk efter installationen af integrationen.)
    5. Vælg en standardvarighed for begivenheder, der synkroniseres fra nye Todoist-opgaver. Nye opgaver med forfaldsdato og -tidspunkt vises i Google Kalender med denne varighed. (Du kan altid foretage ændringer af begivenheden i Google Kalender, når den er oprettet.)
    6. Vælg, om du vil synkronisere opgaver med en forfaldsdato men intet forfaldstidspunkt. Du kan vælge at synkronisere disse opgaver som heldagsbegivenheder i Google Kalender, eller du kan vælge kun at synkronisere opgaver med en forfaldsdato og et tidspunkt.
    7. Vælg, om du vil lade en begivenhed blive i Google Kalender, når den synkroniserede opgave er udført i Todoist.
  9. Klik på Forbind.Todoist_GCal_connected.png
Desværre er det ikke muligt at konfigurere denne integration via iOS-appen. Log ind på todoist.com i en browser og følg webvejledningen i stedet.
Desværre er det ikke muligt at oprette integrationer via Android-appen. Log ind på todoist.com i en browser og følg webvejledningen i stedet.

Forbind flere kalendere og projekter

Administrer alle dine begivenheder og opgaver ved at synkronisere yderligere Google-kalendere med dine Todoist-projekter. Hvis du dog synkroniserer Alle projekter, kan du ikke efterfølgende tilføje forbindelser til enkeltstående projekter:

Du kan kun forbinde én Google-konto til denne integration.
  1. Klik på din avatar i øverste højre hjørne af Todoist.
  2. Vælg Integrationer.
  3. Klik på Tilføj kalender under Google Kalender.
  4. Opret derefter forbindelsen mellem et vilkårligt Todoist-projekt og en vilkårlig Google Kalender:
    1. Google Kalender: Vælg den kalender, du vil synkronisere med. Du kan vælge en af dine eksisterende kalendere eller oprette en ny. (Opret en ny udelukkende til dine Todoist-opgaver, hvis du gerne nemt vil kunne tænde eller slukke for den i Google Kalender.) Det er kun hændelser, der oprettes i den valgte kalender, som tilføjes som Todoist-opgaver.
    2. Synkronisering: Vælg, om du vil synkronisere opgaver fra Alle projekter eller kun fra Et specifikt projekt til den tidligere valgte kalender. (Hvis du vil synkronisere flere projekter eller kalendere, kan du konfigurere yderligere forbindelser senere.)
    3. Todoist-projekt til nye Google-begivenheder: Vælg, hvilket projekt du vil synkronisere nye Google Kalender-begivenheder med. (Hvis du ikke er sikker på, hvilket projekt du skal vælge, anbefaler vi at bruge din Todoist-indbakke. Du kan altid flytte opgaverne til et andet projekt senere.)
    4. Skriv navnet på den etiket, du vil føje til opgaver synkroniseret fra den valgte kalender. (Hvis denne etiket ikke findes på din etiketliste, oprettes den automatisk efter installationen af integrationen.)
    5. Vælg en standardvarighed for begivenheder, der synkroniseres fra nye Todoist-opgaver. Nye opgaver med forfaldsdato og -tidspunkt vises i Google Kalender med denne varighed. (Du kan altid foretage ændringer af begivenheden i Google Kalender, når den er oprettet.)
    6. Vælg, om du vil synkronisere opgaver med en forfaldsdato men intet forfaldstidspunkt. Du kan vælge at synkronisere disse opgaver som heldagsbegivenheder i Google Kalender, eller du kan vælge kun at synkronisere opgaver med en forfaldsdato og et tidspunkt.
    7. Vælg, om du vil lade en begivenhed blive i Google Kalender, når den synkroniserede opgave er udført i Todoist.
  5. Klik på Forbind.Todoist_GCal_connected_multiple.png
Desværre er det ikke muligt at konfigurere denne integration via iOS-appen. Log ind på todoist.com i en browser og følg webvejledningen i stedet.
Desværre er det ikke muligt at oprette integrationer via Android-appen. Log ind på todoist.com i en browser og følg webvejledningen i stedet.

Brug af integrationen

Når du har konfigureret integrationen, føjes opgaver med en forfaldsdato og/eller -tidspunkt fra de valgte Todoist-projekt(er) automatisk til den kalender, du har valgt. Ligeledes føjes eventuelle begivenheder, der oprettes i den kalender, automatisk til det Todoist-projekt, du har valgt.

Synkronisering i real-time

Ændringer du foretager i Google Kalender – såsom at redigere en begivenheds navn eller ændre datoen – afspejles med det samme i Todoist og omvendt.

Tilpasset varighed på begivenheder

Angiv en tilpasset varighed på begivenheder fra Todoist fra opgave til opgave ved at skrive noget i stil med [80m] i opgavens navn. Når du gemmer opgaven, vil "[80m]" blive fjernet fra opgavens navn, og der oprettes en ny Google Kalender-begivenhed med en varighed på 1 time og 20 minutter. På nuværende tidspunkt vil dette kun fungere med "m" (for minutter).

Skift opgavens projekt og tilføj etiketter til begivenheder

For at føje en etiket til din Todoist-opgave kan du skrive "@Etiketnavn" i Google-begivenhedens titel, og den bliver så opfattet som en eksisterende etiket i Todoist. Ligeledes, hvis du vil have din begivenhed gemt i et andet projekt i Todoist, kan du blot skrive "#Projektnavn" i begivenhedens titel i din synkroniserede Google Kalender. Bemærk, at dette kun fungerer, hvis du synkroniserer alle Todoist-projekter til en kalender. Hvis kun et enkelt Todoist-projekt synkroniseres, kan en opgave ikke flyttes til et andet projekt.

Skift opgavens prioritetsniveau

Du kan tilføje eller ændre et prioritetsniveau ved blot at skrive !!1, !!2 eller !!3 i Google-begivenhedens titel. Ændringerne afspejles øjeblikkeligt i Todoist.

Hvordan fjerner jeg integrationen?

Hvis du vil fjerne integrationen mellem Google Kalender og Todoist, skal du følge disse trin:

  1. Gå til siden Integrationer i Todoists indstillinger.
  2. Klik på ud for Google Kalendar.
  3. Klik på OK for at bekræfte.

Hvis du vil fjerne en forbindelse mellem Google Kalender og Todoist, bedes du følge trinene nedenfor:

  1. Gå til siden Integrationer i Todoists indstillinger.
  2. Find den forbindelse, du vil fjerne, under Google Kalender.
  3. Vælg Fjern.

Hvordan fjerner jeg opgaver og begivenheder, der er oprettet med denne integration?

Når du fjerner integrationen mellem dit Todoist og Google Kalender, vises de opgaver og begivenheder, der blev oprettet i din Google Kalender og Todoist-konto, stadig. Sådan fjerner du dem:

Hvis du har oprettet integrationen med en nyoprettet Google Kalender (standard valgmulighed):

  1. Åbn Todoists webapp.
  2. Gå til det projekt, som dine Google Kalender-begivenheder er blevet synkroniseret med.
    • Hvis du ikke er sikker på, hvilket projekt der blev synkroniseret, skal du finde en synkroniseret Todoist-opgave i din Google Kalender og søge efter den opgave i Todoist.
  3. Marker og slet alle opgaver, der er blevet synkroniseret fra Google Kalender.
  4. Derefter åbner du Google Kalender.
  5. I venstre panel, under Mine kalendere, klikker du på X til højre for den kalender, der blev oprettet under opsætningen af integrationen, der som standard kaldes Todoist.
  6. Bekræft, at du vil slette kalenderen ved at vælge Fjern kalender.

Hvis du har oprettet integrationen med din primære Google Kalender:

  1. Åbn Todoists webapp.
  2. Gå til det projekt, som dine Google Kalender-begivenheder er blevet synkroniseret med.
    • Hvis du ikke er sikker på, hvilket projekt der blev synkroniseret, skal du finde en synkroniseret Todoist-opgave i din Google Kalender og søge efter den opgave i Todoist.
  3. Marker og slet alle opgaver, der er blevet synkroniseret fra Google Kalender.
  4. Derefter åbner du Google Kalender.
  5. I venstre panel, under Mine kalendere, fravælger du alle kalendere undtagen den, der blev synkroniseret til din Todoist-konto, så du ikke ved et uheld fjerner opgaver fra andre kalendere.
  6. Højreklik på hver begivenhed, der er blevet synkroniseret fra Todoist og vælg Slet. Gør dette for alle begivenheder, der er blevet synkroniseret fra dine Todoist-projekter.

FAQ

Har du et spørgsmål eller et problem, du vil fejlfinde? Se vores vejledning til fejlfinding.