Brug Gmail sammen med Todoist

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Hvis du bruger Gmail, kan du nemt omdanne en e-mail til en ny Todoist-opgave med en af vores integrationer. Du har to muligheder:

  1. Chrome-udvidelsen "Todoist til Gmail" kan bruges til at tilføje e-mails som opgaver fra Google Chrome.
  2. Tilføjelsen "Todoist til Gmail" G Suite kan bruges til at tilføje opgaver fra Gmail til web, iOS og Android.

Sådan konfigurerer og bruger du begge integrationer:

“Todoist til Gmail” Chrome-udvidelse

gmail_extension.png

Konfigurering af udvidelsen

  1. Gå til Chrome Web Store.
  2. Søg efter Todoist til Gmail og vælg den.
  3. Klik på Føj til Chrome øverst til højre.
  4. Vælg Tilføj udvidelsen i pop-op-vinduet.

Brug af udvidelsen

Tilføj opgaver via Gmail

  1. Åbn den e-mail, du ønsker at gøre til en opgave.
  2. Klik på Todoist-ikonet i ikonlinjen direkte over e-mailen.
  3. Nederst til højre indlæses en ny opgave i Todoist. Opgaven har e-mail-titlen som dens navn, og den vil linke til e-mailen.
  4. (Valgfrit) Tilføj eventuelle yderligere oplysninger om opgaven, fx etiketter, prioritet, en dato eller en opgaveansvarlig ved hjælp af mulighederne under Kvik-tilføj.
  5. Klik på Tilføj opgave.

Åbn e-mails via Todoist

Klik på en vilkårlig opgave oprettet via udvidelsen for at se e-mailen i et browservindue.

Når du har installeret udvidelsen, kan du også bruge Todoist direkte fra Gmail ved at klikke på Todoist-linjen nederst til højre i Gmail. Du har fuld adgang til Todoist, så du kan tilføje, udføre og se dine opgaver med mere, uden at skulle åbne et nyt vindue.

“Todoist for Gmail” G Suite-tilføjelse

gmail_addon.png

Konfigurering af tilføjelsen

  1. Gå til mail.google.com.
  2. I panelet til højre skal du klikke på + -symbolet for at åbne G Suite Marketplace. (Hvis sidepanelet ikke er synligt, kan du slå det til ved at klikke på <-knappen nederst til højre.)
  3. Søg efter Todoist til Gmail og vælg den.
  4. Klik på Installer.
  5. Godkend integrationen.
  6. Klik på Tillad.

Brug af tilføjelsen

Tilføj opgaver via Gmail

  1. Åbn den e-mail, du ønsker at tilføje som en opgave.
  2. Klik på Todoist-ikonet i højre side.
  3. (Valgfrit) Vælg hvilket projekt, du gerne vil tilføje opgaven til, rediger opgavens navn, angiv en forfaldsdato eller tilføj en prioritet.
  4. Klik på Tilføj opgave.
  1. Åbn den e-mail, du ønsker at tilføje som en opgave.
  2. Nederst til højre trykker du på Todoist-ikonet.
  3. (Valgfrit) Vælg hvilket projekt, du gerne vil tilføje opgaven til, rediger opgavens navn, angiv en forfaldsdato eller tilføj en prioritet.
  4. Tryk på Tilføj opgave.

Hvis du vil bruge G Suite-tilføjelsen "Todoist for Gmail", skal du bruge Gmail til web, iOS eller Android.

Åbn e-mails via Todoist

Klik blot på en vilkårlig opgave oprettet via tilføjelsen for at åbne den i et andet vindue.

Tryk blot på en vilkårlig opgave, der er oprettet via tilføjelsen for at åbne den i browseren på din mobil.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at åbne e-mails i Gmail-appen.

Hvis du vil bruge G Suite-tilføjelsen "Todoist for Gmail", skal du bruge Gmail til web, iOS eller Android.

FAQ

Q: Kan jeg bruge både G Suite-tilføjelsen og Chrome-udvidelsen?

A: Absolut! Brug det, du foretrækker, når du vil.

Q: Fungerer G Suite-tilføjelsen også på iPad?

A: Nej, denne tilføjelse understøttes ikke på iPad.

Q: Kan jeg tilføje et forfaldstidspunkt til min opgave, når jeg bruger G Suite-tilføjelsen?

A: Nej, på nuværende tidspunkt kan du kun vælge de forfaldsdatoer, der er tilgængelige i drop-down-menuen.

Q: Hvordan fjerner jeg Chrome-udvidelsen?

A: For at fjerne Gmail Chrome-udvidelsen skal du følge Googles instruktioner om, hvordan du fjerner en udvidelse.

Q: Hvordan fjerner jeg G Suite-tilføjelsen?

A: Hvis du ikke længere vil bruge G Suite-tilføjelsen, kan du fjerne den på denne måde:

  1. Gå til mail.google.com.
  2. Klik på Todoist-ikonet i panelet i højre side.
  3. Klik på ikonet med tre prikker øverst til højre.
  4. Vælg Administrer tilføjelse.
  5. Klik på Todoist for Gmail.
  6. Klik på Afinstaller.