Loading the new Help Center

Introduktion til: Etiketter

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Spar tid ved at gruppere ensartede opgaver med etiketter. På få sekunder kan du hive en liste frem over alle opgaver med en given etiket. Du kan tilføje så mange etiketter, du har lyst til, men her er et par populære etiketter til at komme i gang:

  • @e-mail – Brug denne etiket til at oprette en liste over alle e-mail-opgaver på tværs af alle dine projekter, så du kan besvare dem alle på én gang.
  • @afventer – Tilføj denne etiket til alle de opgaver, hvor du venter på noget for at komme i gang. Så glemmer du ikke at følge op.
  • @15_min – Tjek denne etiket, når du har 15 ekstra minutter til at klare en lille opgave eller to.

På enhver platform – web, desktop eller mobil – skal du blot skrive @ i opgavefeltet direkte efterfulgt af etiketnavnet. Du vil kunne vælge fra en liste af eksisterende etiketter eller tilføje en ny.

Den smarte Kvik-tilføj vil automatisk genkende og tilføje etiketten, når du gemmer opgaven.

labels_qa_web.png

Når du opretter en etiket, kan du ikke bruge et mellemrum, @ " ( ) | & ! eller , i etikettens navn. Hvis du bruger nogen af disse tegn, erstattes de automatisk med underscore. Hvis du fx. prøver at navngive en etiket E-mails @Arbejde, får din etiket automatisk navnet E-mails__Arbejde.

Skift navnet på en etiket

  1. Åbn visningen Filtre og etiketter (som du finder under din Kommende -visning).
  2. Scroll ned til Etiketter, og vælg den etiket, du vil ændre navnet på.
  3. Vælg ikonet med tre prikker i øverste højre hjørne.
  4. Vælg Rediger etiket.
  5. Du kan nu ændre navnet på din etiket!

Sådan søger du efter en etiket

Indtast etiketnavnet i søgefeltet øverst i dit Todoist. Hvis du fx skriver "@haster" i søgefeltet, hentes alle opgaver med etiketten @haster frem.

labels_search_web.png

I apps til web, macOS eller Windows kan du bruge tastaturgenvejen f til at starte en ny søgning.

Se en liste over alle dine etiketter

Du kan finde en komplet liste over dine eksisterende etiketter ved at vælge Filtre og etiketter i din navigationsmenu (den vil være lige under din Kommende -visning) og scroll ned til Etiketter.

Lær mere om etiketter

Du kan også oprette filtre ved hjælp af etiketter. For eksempel vil filterforespørgslen "i dag & @e-mail" finde alle dine opgaver med etiketten @e-mail, som også har forfaldsdato i dag.