Loading the new Help Center

Introduktion til: Filtre

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Filtre giver dig mulighed for at gemme dine opgavesøgninger, så du på sekunder kan finde præcis de opgaver, du har brug for. For eksempel kan du få en liste frem over alle dine opgaver med etiketten @e-mail, som forfalder i dag. Eller start din dag med en liste over alle dine arbejdsrelaterede opgaver, der er markeret som prioritet 1.

Hvis de bruges rigtigt, vil filtre give din opgaveliste superkræfter, der gør det muligt at fokusere på de rigtige ting på det rigtige tidspunkt.

Brugere på Free-løsningen kan tilføje op til 3 brugerdefinerede filtre.

Nyttige filtre du kan prøve

Filtersøgning Hvad den gør
(i dag | forfalden) & #Arbejde Viser alle opgaver, der har overskredet deres deadline eller forfalder i dag, som er i projektet "Arbejde". Åbn dette filter som det første, når du kommer på arbejde, for at få et klart overblik over, hvad du skal have klaret.
ingen dato Viser alle opgaver uden forfaldsdato. Det er nyttigt til daglige/ugentlige gennemgange for at sikre, at intet bliver overset.
intet tidspunkt Viser alle opgaver, der ikke har noget forfaldstidspunkt
7 dage & @afventer Viser alle opgaver, der forfalder i løbet af de næste 7 dage og har etiketten @afventer. God til proaktivt at identificere forhindringer i løbet af ugen.
oprettet før: -365 dage Viser alle opgaver, der er oprettet for mere end 365 dage siden. Brug dette filter til at finde de opgaver, der samler støv på din opgaveliste.
tildelt af: mig Viser alle opgaver, du har tildelt til andre. Praktisk til opfølgning på uddelegerede opgaver.
tildelt til: Bettina Kragh Viser alle opgaver, der er tildelt til Bettina Kragh. Det er en hurtig måde at se, hvad Bettina arbejder på.
tilføjet af: mig Viser alle opgaver oprettet af dig.
tilføjet af: Bettina Kragh Viser alle opgaver oprettet af Bettina Kragh.
delt & !tildelt Viser alle opgaver i delte projekter, der ikke er tildelt til nogen. Endnu et godt filter til at sikre, at der er styr på alle opgaver.
underopgave Viser alle underopgaver.
!underopgave Viser alle overordnede opgaver.
vis alle Viser alle opgaver. Det er en nem måde at få en liste over alle opgaver i alle projekter.
forfalder før: +8 timer & !forfalden Viser alle opgaver, der forfalder inden for de næste 8 timer, men ekskluderer alle forfaldne opgaver. Et praktisk filter til at se, hvad der er planlagt til de næste 8 timer.

Sådan opretter, redigerer og sletter du filtre

Hvis du bruger Todoist på din computer – eller i en browser på din mobilenhed – kan du hurtigt og nemt ændre navnet på et filter ved at åbne filteret og klikke på filterets navn.

For at oprette et nyt filter:

  1. Klik på + symbolet ud for Filtre i panelet i venstre side.
  2. Skriv navnet på filteret i vinduet Tilføj filter.
  3. Indtast den filterforespørgsel, du vil bruge (du finder adskillige valgmuligheder vist nedenfor denne artikel).
  4. (Valgfrit) Vælg en anden filterfarve i rullemenuen.
  5. (Valgfrit) For nem adgang til filteret kan du klikke på skifteren for at tilføje det til dine favoritter.
  6. Klik på Tilføj for at gemme dit filter.
For at omrokere dine filtre skal du holde markøren over filternavnet, klikke og holde det grå håndtag, der vises til venstre, og derefter trække og slippe det til et nyt sted på listen.

For at redigere eller slette et eksisterende filter:

  1. Højreklik på filteret.
  2. Vælg Rediger filter eller Slet filter.

For at oprette et nyt filter:

  1. Klik på + symbolet ud for Filtre i panelet i venstre side.
  2. Giv dit filter et navn.
  3. Indtast den filterforespørgsel, du vil bruge (du kan se alle mulighederne nedenfor).
  4. Vælg en filterfarve.
  5. Klik på Tilføj for at gemme dit filter.
Hvis du vil omrokere dine filtre, trækker du dem blot til et nyt sted på listen.

For at redigere eller slette et eksisterende filter:

  1. Højreklik på filteret.
  2. Vælg Rediger filter eller Slet filter.

For at oprette et nyt filter:

  1. Tryk på menuikonet øverst til venstre.
  2. Tryk på + symbolet ud for Filtre.
  3. Giv dit filter et navn.
  4. Tryk på malingdråben for at ændre farven, hvis du ønsker det.
  5. Indtast den filterforespørgsel, du vil bruge (du kan se alle mulighederne nedenfor).
  6. Tryk på fluebensikonet øverst til højre for at gemme dit filter.
Hvis du vil omrokere dine filtre, trækker du dem blot til et nyt sted på listen.

For at redigere eller slette et eksisterende filter:

  1. Mens du er i filtervisningen trykker du på ikonet med tre prikker øverst til højre.
  2. Vælg Rediger filter.
    • For at redigere filteret: Opdater dit filter og tryk på fluebensikonet.
    • For at slette filteret: I øverste højre hjørne trykker du på ikonet med tre prikker, vælger Slet filter og trykker på Slet for at bekræfte.

For at oprette et nyt filter:

  1. Øverst til venstre klikker du på < symbolet for at få vist hovedmenuen.
  2. Tryk på + symbolet ud for Filtre.
  3. Giv dit filter et navn.
  4. Indtast den filterforespørgsel, du vil bruge (du kan se alle mulighederne nedenfor).
  5. Tryk på malingdråben for at ændre farven, hvis du ønsker det.
  6. Tryk på Færdig øverst til højre for at gemme dit nye filter.
Hvis du vil omrokere dine filtre, trækker du dem blot til et nyt sted på listen.

For at redigere eller slette et eksisterende filter:

  1. Mens du er i filtervisningen trykker du på ikonet med tre prikker øverst til højre.
  2. Vælg Rediger filter.
  3. For at redigere filteret: Opdater dit filter og tryk på Færdig.
  4. For at slette filteret: Tryk på Slet filter forneden og tryk på Slet filter igen for at bekræfte.
Hvis din iOS-enhed bruger version iOS 13 eller nyere, kan du også redigere eller slette et filter vha. filterets kontekstmenu.

Filtrering baseret på forfaldsdatoer

Filtersøgning Hvad den gør
3. jan Viser alle opgaver, der forfalder den dato. For eksempel: 5. maj, 05/16, 8. august i morgen, imorgen, om 10 dage, søndag, 10. feb 2020.
forfalder før: 5. maj Viser alle opgaver, der forfalder før den dato. Eksempler: forfalder før 10. august, forfalder før: 13/08, forfalder før: kl. 6.
forfalder efter: 20. juni Viser alle opgaver, der forfalder efter den dato. For eksempel: forfalder efter: 16. maj, forfalder efter: 05/16, forfalder efter: om 3 dage.
ingen dato Viser opgaver der ikke har nogen forfaldsdato. Alternativt: ingen forfaldsdato.
forfalden Viser alle opgaver, der er forfaldne.
5 dage Viser alle opgaver, der forfalder inden for de næste 5 dage. Alternativt: næste 5 dage.
tilbagevendende Viser alle opgaver, der har en tilbagevendende forfaldsdato.
forfalder før: +4 timer Viser alle opgaver, der forfalder inden for de næste fire timer samt alle forfaldne opgaver.
Du kan skrive datoen på en af disse måder:
  • Specifik dato: 05/10/2019, 5. okt 2019
  • Specifik dato og tidspunkt: 05/10/2019 kl. 17, 5. okt 2019 kl. 17
  • Relativ dato: i dag, i morgen, i går, 3 dage (forfalder inden for de næste 3 dage), -3 dage (forfalden inden for de sidste 3 dage)
  • Ugedage: Mandag, tirsdag, søndag

Filtrering baseret på prioritetsniveau

Filtersøgning Hvad den gør
p1 Viser alle opgaver med prioritetsniveau 1.
p2 Viser alle opgaver med prioritetsniveau 2.
p3 Viser alle opgaver med prioritetsniveau 3.
Ingen prioritet Viser alle opgaver uden et prioritetsniveau (dvs. p4).

Filtrering baseret på etiketter

Filtersøgning Hvad den gør
@e-mail Viser alle opgaver med etiketten @e-mail.
ingen etiketter Viser alle opgaver, der ikke har nogen etiketter.

Filtrering baseret på projekt, underprojekt og sektion

Filtersøgning Hvad den gør
##Arbejde Viser alle opgaver i "Arbejde" -projektet og dets underprojekter.
##Skole & !#Videnskab Viser alle opgaverne i "Skole" -projektet og dets underprojekter, men ekskluderer "Videnskab" -projektet.
/Møder Viser alle opgaver, der hører til i sektioner med navnet "Møder" på tværs af alle projekter.
Hvis du har formateret dit projektnavn, skal du inkludere formateringssymbolerne i din filterforespørgsel. Hvis navnet på et projekt fx er "**Hjem**", vises det kun i filterets resultater, hvis du skriver #**Hjem** i forespørgslen.

Filtrering baseret på hvornår en opgave blev oprettet

Filtersøgning Hvad den gør
oprettet: 3. jan, 2021 Viser alle opgaver, der blev oprettet den dato.
oprettet før: -365 dage Viser alle opgaver, der blev oprettet for mere end 365 dage siden.
oprettet efter: -365 dage Viser alle opgaver, der er oprettet inden for de sidste 365 dage.

Filtrering i delte projekter og tildelte opgaver

Når du søger efter opgaver, der er tildelt til/af en af dine teammedlemmer, skal du sørge for at bruge det navn, som vedkommende bruger i Todoist. For eksempel kan Kris' rigtige navn være Kristina Gregersen, men hvis hun er opført som "Kris Gregersen" i Todoist, skal du søge på tildelt af: Kris Gregersen eller tildelt til: Kris Gregersen.
Filtersøgning Hvad den gør
tildelt til: andre Viser alle opgaver, der er tildelt til andre.
tildelt af: Kristina Gregersen Viser alle opgaver, som Kristina Gregersen har tildelt.
tildelt af: mig Viser alle opgaver, du har tildelt til andre.
tildelt Viser alle opgaver, der er tildelt til nogen (dig selv og andre).
delt Viser alle opgaver i delte projekter.


Teammedlemmet kan identificeres ved:

  • personens e-mail
  • personens fulde navn
  • “mig” (henviser til dig selv)
  • "andre" (henviser til alle andre brugere end dig selv)

Eksklusiv opgaver tildelt til andre

Som standard viser Todoist-filtre opgaver, der er tildelt til andre. Hvis du gerne vil ekskludere opgaver, der er tildelt til andre, i dine resultater, kan du indtaste følgende forespørgsel:

Filtersøgning Hvad den gør
!tildelt til: andre Viser alle opgaver i dit Todoist, eksklusiv dem der er tildelt til andre.

Filtrering baseret på søgeord

Filtersøgning Hvad den gør
søgning: e-mail Viser alle opgaver, der indeholder ordet "e-mail".
søgning: research Viser alle opgaver, der indeholder ordet "research".

Kombiner forespørgsler for at skabe endnu bedre filtre

Med Todoist Pro kan du kombinere enhver af ovenstående søgninger for at få nøjagtig den visning, du har brug for. For eksempel vil filterforespørgslen i dag & p1 lave en liste over alle opgaver, der forfalder i dag, og som også er markeret som prioritet 1.

Her er nogle måder, hvorpå du kan oprette mere specifikke filtre:

Filtersøgning Hvad den gør
I dag & @e-mail Viser alle opgaver, der forfalder i dag, og er også har etiketten @e-mail (& kan læses som "og").
@arbejde | @kontoret Viser alle opgaver, der enten har etiketten @arbejde eller @kontoret ( | kan læses som "eller").
(i dag | forfalden) & #Arbejde Viser alle opgaver, der enten forfalder i dag eller er forfalden, og også er i projektet "Arbejde" (sæt dele af din søgning i “()” for at oprette mere komplekse filtre).
!tildelt Viser alle opgaver, der ikke er tildelt nogen (! kan læses som "ikke").
I dag & !#Arbejde Viser alle opgaver, der forfalder i dag, men udelukker opgaver i projektet "Arbejde".
#Hjemmearbejde & i morgen & !@videnskab Viser alle opgaver, der forfalder i morgen i projektet "Hjemmearbejde", men udelukker opgaver med etiketten @videnskab.

Brug af jokertegn i filtre

Hvis du vil filtrere efter flere elementer med lignende tegn, kan du bruge et jokertegn ved at placere en stjerne "*" i dit søgeord. For eksempel vil filterforespørgslen @*bold hente en liste over alle opgaver, der har en etiket, der slutter med ordet "bold", såsom @fodbold og @håndbold.

Her er et par eksempler på, hvordan du kan bruge jokertegn i filtre:

Filtersøgning Hvad den gør
@hjem* Viser alle opgaver med en etiket, der starter med "hjem". For eksempel, @hjemmearbejde og @hjemme
tildelt til: j* sørensen Viser alle opgaver, der er tildelt til teammedlemmer, hvis fornavn starter med et J og hvis efternavn er Sørensen.
#*Arbejde Viser alle opgaver fra projekter, hvis navn slutter med "arbejde". For eksempel #Hjemmearbejde, #Frivilligt arbejde og #Arbejde.
/Arbejde*

Viser alle opgaver fra sektioner, der har ordet "Arbejde" i navnet. For eksempel /Arbejdsmøder, /Arbejdsadministrator og /Arbejdsopkald.

!/*

Viser alle opgaver, der ikke tilhører nogen sektion

Kør flere filtre på samme tid

Todoists filtre giver dig også mulighed for at kombinere søgninger for at oprette flere opgavelister på én gang. For at kombinere 2 eller flere søgninger i ét filter skal du adskille hver enkelt med et komma: “,”.

For eksempel vil p1 & Forfalden, p4 & i dag vise to opgavelister, en til forespørgslen p1 & forfalden og en anden til p4 & i dag.

FAQ

Kan jeg filtrere udførte opgaver?

Det er desværre ikke muligt i øjeblikket. Vi beklager! Følg retningslinjerne i denne artikel for at se dine udførte opgaver.

Hvordan sorteres opgaver i et filter?

Den rækkefølge, hvorpå opgaver sorteres i et filter, afhænger af, om det inkluderer forespørgsler om forfaldsdato (fx I dag eller forfalder efter):

  • Når du bruger et filter med forespørgsler om forfaldsdato: forfaldstidspunkt > prioritet > opgavens oprettelsestidspunkt og dato og tidspunkt > projekt-ID > opgave-ID
  • Når du bruger et filter uden forespørgsler om forfaldsdato: prioritet > forfaldstidspunkt og dato > projektrækkefølge > opgaverækkefølge inden for deres projekt.

Når jeg filtrerer efter etiket eller prioritet vises alles opgaver. Hvordan ser jeg kun de opgaver, der er tildelt mig?

Hvis du kun ønsker at se opgaver, der enten er tildelt til dig eller ikke er tildelt, og udelukke opgaver, der er tildelt til andre, kan du bruge denne forespørgsel: !tildelt til: andre.

Hvis du fx ønsker at se opgaver med etiketten @arbejde, der ikke er tildelt til andre personer, skal du bruge: @arbejde & !tildelt til: andre.

Hvis du kun ønsker at se opgaver, der er tildelt dig (eksklusive ikke-tildelte opgaver), hjælper dette filter: tildelt til: mig.

Hvis du fx ønsker at se opgaver med prioritet 1, der er tildelt dig, skal du bruge: p1 & tildelt til: mig.

Visningerne I dag og Næste 7 dage viser ikke opgaver, der er tildelt til mine kolleger. Hvordan kan jeg få dem med i min visning?

Visningerne I dag og Kommende viser som standard kun dine opgaver (og opgaver i delte projekter, der ikke er tildelt til nogen). For at inkludere dine kollegers opgaver kan du oprette et filter og bruge denne søgeforespørgsel: alle & i dag eller alle & 7 dage for at se dine opgaver og opgaver, der er tildelt andre til de næste 7 dage.