Forfaldsdatoer! Super vigtige, men så nemme at glemme.
I Todoist kan du sikre, at du aldrig misser noget ved at tilføje forfaldsdatoer og/eller -tidspunkter til dine opgaver. Du kan endda lave tilbagevendende eller gentagende forfaldsdatoer som fx "Sende mor et fødselsdagskort hver 19. juli" og "Aflevere genbrug hver anden onsdag".
Sådan angiver du en forfaldsdato (eller tilbagevendende forfaldsdato)
Den nemmeste måde at tilføje en forfaldsdato på enhver platform - skrivebordet, mobil eller web - er blot at skrive den i opgavefeltet sammen med opgavens navn. Den smarte Kvik-tilføj genkender automatisk datoen, fremhæver den og tilføjer den, når du gemmer opgaven.




Du kan beskrive næsten enhver slags dato ved hjælp af naturligt sprog –fra et simpelt i morgen kl. 16.00 til en meget specifik tilbagevendende forfaldsdato som hver 3. tirsdag starter 29. august slutter om 6 måneder.
Angiv en dato ved hjælp af planlæggeren
Du kan også åbne den fulde opgaveplanlægger ved at klikke eller trykke på datofeltet eller kalenderikonet, når du tilføjer eller redigerer en opgave på en vilkårlig platform. Derefter kan du manuelt vælge en dato fra kalenderen eller bruge en af vores nyttige datogenveje (fx I morgen, Senere denne uge eller Denne weekend).

For at angive et forfaldstidspunkt, klikker du på + Tilføj tidspunkt nederst til venstre.

For at angive et forfaldstidspunkt klikker du på > -pilen nederst til højre og derefter på + Tilføj tidspunkt nederst til venstre.

For at tilføje eller ændre datoen for en eksisterende opgave på en telefon eller en tablet, skal du blot swipe til venstre på opgaven. For at indstille et forfaldstidspunkt, skal du trykke på > -pilen nederst til højre og derefter trykke på + Tilføj tidspunkt nederst til venstre.

Nogle gange er det godt at vide, om en dato allerede er fyldt op med opgaver, før du planlægger en opgave. For at se dette, når du omlægger en opgave ved hjælp af planlæggeren, skal du blot indtaste din nye forfaldsdato eller vælge den fra kalenderen. Du vil se et preview af, hvor mange opgaver der allerede er sat til den pågældende dato:

Eksempler på datoformater du kan bruge
Dette er blot nogle få af de datoer og tilbagevendende forfaldsdatoer, du kan tilføje. Hvis du ikke er sikker på, om et bestemt datoformat vil virke, skal du blot skrive det i din opgaves navn og anvende naturligt sprog for at beskrive det. Der er en god chance for, at Todoist ved, hvad du mener.
Engangsforfaldsdatoer
Skriv disse naturlige sprogvendinger, når du tilføjer en opgave i Todoist for at planlægge opgaven til den angivne dato.
Hvad du indtaster: | Hvad Todoist forstår: |
---|---|
i dag | I dag (idag virker også) |
i morgen | I morgen (imorgen virker også) |
næste uge | Som standard næste mandag (dette kan ændres i dine Indstillinger) |
næste måned | 1. dag i næste måned |
jan 27 | 27. jan (27 jan og 27/1 virker også) |
27/01/2025 | 27. januar, 2025 (01/27/2025, 2025/01/27, 2025-01-27 virker også) |
27. | 27. dag i nuværende måned |
midt januar | 15. januar |
enden af måned | Sidste dag af nuværende måned |
i dag kl. 10 | I dag kl. 10:00 |
i morgen kl. 16 | I morgen kl. 16:00 |
Fre @ kl 19 | Fredag kl. 19:00 (fre @ 7pm, fredag @ 19, fre kl. 19, fre kl. 19:00 virker også) |
6pm | I dag kl. 18 (med mindre den er over 18:00, i så fald i morgen) |
om 5 dage | 5 dage fra i dag (+5 dage virker også) |
om 3 uger | 3 uger fra i dag |
om 2 timer | 2 timer fra nu |
Tilbagevendende forfaldsdatoer
Når du ønsker, at en opgave gentages dagligt, ugentligt, månedligt eller hvad du måtte have brug for, kan du oprette en tilbagevendende forfaldsdato: Lær alt om, hvordan du opretter tilbagevendende forfaldsdatoer såsom daglig, ugentlig eller hver tredje måned.
FAQ
Kan man fjerne en forfaldsdato ved hjælp af naturligt sprog?
Ja. Hvis du skriver ingen dato eller ingen forfaldsdato, fjernes forfaldsdatoen, når du tilføjer eller opdaterer en opgave.
Er det muligt at ændre, hvilken dag Todoist opfatter som Næste uge eller Denne weekend?
Ja, du kan gøre dette i dine kontoindstillinger:
- Klik på din avatar i øverste højre hjørne af Todoist.
- Vælg Indstillinger.
- Åbn fanen Generelt.
- Scroll ned til sektionen Dato & tidspunkt.
Når jeg omlægger en opgave, ser jeg undertiden forskellige muligheder. Nogle gange ser jeg fx valgmuligheden Denne weekend og andre gange ser jeg Næste weekend i stedet. Hvorfor det?
Når der foreslås nye datoer for en opgave, ændrer planlæggeren sine forslag baseret på faktorer som den pågældende dags dato. Fx vises valgmuligheden Denne weekend kun på en mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag, mens valgmuligheden Næste weekend kun vises i weekender.