Fejlfinding og FAQ til Todoist til Outlook

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Hvis du har problemer med Outlook-tilføjelsen, kan du prøve nogle af nedenstående løsninger.

Q: Tilføjelsen vises uden for eller i den forkerte side af Outlook. Hvordan løser jeg dette?

A: For at sikre, at tilføjelsesprogrammet vises i højre side af Outlook, skal du muligvis aktivere indstillingen Optimer for kompatibilitet:

I Outlook skal du gå til FilIndstillingerGenereltIndstillinger for brugerflade → vælg Optimer for kompatibilitet → klik på OK → genstart Outlook.

Q: Hvad er kravene for at kunne køre tilføjelsen?

A: Todoist til Outlook fungerer kun i Outlook 2007 eller nyere og understøtter kun 32-bit Outlook.

Q: Jeg har problemer med at tilføje Todoist til Outlook. Hvad skal jeg gøre?

A: Her er et par tips, der kan hjælpe dig med at få Todoist til Outlook op og køre:

  • Ryd din tilføjelsescache i C:\Users\%userprofile%\AppData\Local\Todoist\Outlook\ (standardmappe). Du kan blot slette alt indholdet i denne mappe, da det alligevel genskabes, når du logger ind igen.
  • Afinstaller og geninstaller Todoists tilføjelse til Outlook.
  • Hvis tilføjelsen forårsager, at Outlook går ned, kan du deaktivere andre tilføjelser for at identificere, om det er en konflikt, der forårsager problemet.

Q: Jeg får et hvidt, tomt panel, hvor tilføjelsen bør være. Hvad kan jeg gøre for at fikse det?

A: Her er et par ting, du kan prøve:

  • Prøv at ændre dine proxyindstillinger, hvis standard-proxyindstillingerne for Windows ikke gælder - forkerte proxyindstillinger forhindrer tilføjelsen i at blive indlæst.
  • Check med IT for eventuelle firewall/VPN-begrænsninger, der vil blokere for todoist.* eller cloudfront.* – men hvis Todoist fungerer på web, bør det ikke være tilfældet.
  • Kontroller, om du er i et Active Directory-miljø og kører med Gruppepolitik. Hvis det er tilfældet, vil du skulle indstille følgende filer til Ubegrænset: adxregistrator.exe og Todoist.Helper.exe.
  • Som en test kan du deaktivere enhver anti-malware-software, der kører, og se om det tillader, at tilføjelsen indlæses.
  • Deaktiver alle andre tilføjelser for at identificere, om problemet skyldes en konflikt med andre tilføjelser.
  • Prøv at installere en ældre version af tilføjelsen.

Q: Når jeg klikker på en Outlook-baseret opgave i Todoist til web eller mobil, fører det ikke til noget. Hvorfor sker der ikke noget?

A: Outlook-baserede e-mail-opgaver kan kun tilgås fra Outlook-tilføjelsen og ikke andre steder.

Hvis du vil tilgå indholdet af dine e-mails på alle platforme, så prøv i stedet at videresende e-mails.

Q: Nogle gange klikker jeg på et e-maillink, men det åbner ikke korrekt, eller tilføjelsesprogrammet bruger evigheder på at søge.

A: Hvis du har flyttet den linkede e-mail ud af den mappe, den var i, da du oprettede opgaven, er linket blevet ugyldigt, og du vil ikke kunne bruge det længere. Hvis dette er tilfældet, kan du oprette en ny opgave fra e-mailens nye placering (og du ønsker måske også at slette den gamle opgave med det ugyldige link).

Q: Hvordor kan jeg ikke afinstallere Todoists tilføjelse til Outlook?

A: Dette kan skyldes programmer, der kører i baggrunden. Her er et par måder at løse dette:

  • Luk Outlook, og kontroller Joblisten for at sikre, at alle forekomster af Todoist-processer er afsluttet. Prøv derefter at afinstallere tilføjelsen.
  • Genstart din computer i sikker tilstand og afinstaller derefter tilføjelsen fra Windows Kontrolpanel → Programmer → Programmer og funktioner.
  • Prøv at installere tilføjelsen igen, og forsøg derefter at afinstallere den fra Windows Kontrolpanel → Programmer → Programmer og funktioner.

Relaterede søgeord: Outlook problem; Outlook problemer; AdxTaskPane; Outlook panel, Outlook v1808