Brug Todoist til Wear OS

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Hvad er Todoist til Wear OS?

Todoist til Wear OS giver dig fuld kontrol over Todoist direkte fra dit ur. Du kan tilføje nye opgaver, tjekke og udføre dine opgaver, oprette tilpassede komplikationer med mere.

Kom godt i gang

Som det første skal du have Todoist på dit ur:

  1. Åbn Google Play Butik på dit ur.
  2. Søg efter Todoist og tryk på det, når du finder det.
  3. Tryk på Installer.
  4. Log ind med din telefonkonto, din Google-konto eller din Todoist-e-mail og -adgangskode.
I modsætning til den tidligere version af Todoist til Android Wear behøver du ikke at synkronisere Todoist til Wear OS med din telefon. Det er en helt selvstændig app.

Tjek dine opgaver og navigering

Du kan gennemse visninger som I dag og Indbakke såvel som at tage et kig på ethvert yndlingsprojekt, etiket eller filter i Todoist Wear OS. Sådan gør du:

  1. Åbn Todoist-app'en på dit ur.
  2. Du vil som standard se visningen Næste 7 dage, og du kan scrolle ned for at se, hvilke opgaver der venter.
  3. Scroll til toppen og træk ned fra toppen for at åbne listen over tilgængelige visninger.
  4. Scroll til venstre eller højre for at finde den visning, du leder efter som fx I dag, Indbakke eller det projekt, etiket eller filter der er din favorit.
  5. Træk opad for at åbne visningen. Scroll ned for at se opgaverne.

Tilføj en opgave

Har du en ny opgave at tilføje? Bare fortæl det til dit håndled. Sådan gør du:

  1. Åbn Todoist-app'en på dit ur.
  2. Tryk på + knappen nederst på uret.
  3. Du kan sige eller skrive (ikke tilgængelig på alle ure) din opgaves navn.
  • Dit ur genkender også datoer, så du kan sige ting som i dag, næste lørdag eller 31. maj.

Planlæg eller omlæg en opgave

Sådan gør du, hvis du har brug for at tilføje en forfaldsdato eller ændre en eksisterende forfaldsdato:

  1. Åbn Todoist-app'en på dit ur.
  2. Åbn visningen, der indeholder den opgave, du ønsker at omlægge.
  3. Tryk på den opgave, du gerne vil omlægge.
  4. Scroll ned og tryk på Planlæg.
  5. Du kan sige eller skrive (ikke tilgængelig på alle ure) den nye dato eller trykke på genveje såsom I morgen, Næste uge og Udskyd.

Udfør en opgave

Udfør en opgave på dit ur med et tryk:

  1. Åbn Todoist-app'en på dit ur.
  2. Åbn visningen, der indeholder den opgave, du ønsker at udføre.
  3. Tryk på cirklen til venstre for opgaven, du ønsker at udføre.

Hold din opgaveliste synlig og spar på batteriet med strømsparetilstand

Brug strømsparetilstand til at holde din opgaveliste synlig på dit ur, mens du udfører en opgave som fx at købe ind. Ved at slå det til holdes din opgaveliste synlig, og du sparer batteri, da din opgaveliste bliver sort/hvid.

  1. Tænd for strømsparetilstand ved at holde din håndflade over toppen af skærmen.

 

Få glæde af temaer på dit ur

Få lidt farve på dit håndled ved at bruge temaer til Todoist.

  1. Du kan ikke ændre temaer på dit ur, men skift dit tema på en anden platform, og det opdateres så automatisk på dit ur, så du kan forblive koordineret.

Brug Todoist-komplikationer på din urskærm

Hold dig opdateret med Todoist med et hurtigt blik ved at bruge en af de fem tilgængelige ur-komplikationer:

  • Komplikationen for Dagligt mål viser dine fremskridt på dit daglige opgavemål med en cirkulær statuslinje omkring tallet (udseendet kan variere fra urskærm til urskærm).
  • Komplikationen for Ugentligt mål viser dine fremskridt på dit ugentlige opgavemål med en cirkulær statuslinje omkring tallet (udseendet kan variere fra urskærm til urskærm).
  • Komplikationen for Dagligt fremskridt viser dig, hvor mange opgaver du har udført i dag ud af alle de forfaldne opgaver. Fremskridtet vises med cirkulær statuslinje omkring tallet (udseendet kan variere fra urskærm til urskærm).
  • Komplikationen for Dagsoversigten viser dig den næste opgave, der forfalder pågældende dag, og hvor mange andre opgaver du skal udføre i dag.
  • Genvejskomplikationen er blot en genvej, du kan trykke på for at åbne Todoist fra dit urskærm.
Har du brug for hjælp til at oprette dine ur-komplikationer? Her er nogle instruktioner fra Android Authority