Betaling via købsordre

Tilgængelig for:
Free
Premium
Business

Hvis du har et team på 50 eller flere, kan du betale for Todoist Business via købsordre. Lær hvordan nedenfor:

Krav

For at være berettiget til betaling via købsordre skal dit team opfylde følgende kriterier:

  • Dit team har mindst 50 brugere.
  • Dit team er på det årlige abonnement af Todoist Business.
Et kreditkort er påkrævet, når du registrerer dig til Todoist Business, men det bliver ikke debiteret, når du betaler via købsordre.

Bestilling af en købsordre

  1. Tilmeld dig en gratis 30-dages prøveversion af Todoist Business og vælg det årlige abonnement.
  2. Kontakt vores support-team med en anmodning om at betale via købsordre og inkluder følgende oplysninger:
    • Den e-mail-adresse der er knyttet til Todoist Business-kontoen
    • Din faktureringsadresse
    • Antal licenser du ønsker at købe
    • Valuta du foretrækker at betale med
    • Betalingstype: bankoverførsel eller PayPal
  3. Inden for 3 hverdage modtager du en faktura fra os med yderligere betalingsinstrukser.
  4. Når du har modtaget betalingsinstrukserne og fakturaen, skal du sørge for, at din betaling sker inden for 7 hverdage.
  5. Når betalingen er gennemført, tilføjer vi krediten for licenserne til din Business-konto.
Sørg for at sende din anmodning mindst 10 arbejdsdage før din næste betaling.
Når du skal beslutte, hvor mange licenser der skal købes, bør du tage højde for fremtidige team-medlemmer. Hvis I fx er et team på 50 i dag men forventer at vokse til 75 i løbet af de næste par måneder, kan du lige så godt købe 75 licenser, så I er helt klar, når de slutter sig til jer. Ubrugt kredit kan bruges til fremtidige faktureringscykler og udløber ikke.

FAQ

Q: Hvad er mine betalingsmuligheder, hvis jeg betaler via købsordre?

A: Du kan betale via bankoverførsel eller PayPal.

Q: Jeg har mindre end 50 brugere og forventer ikke, at mit team bliver større. Kan jeg stadig betale via købsordre?

A: På nuværende tidspunkt kræver vi køb af minimum 50 licenser for at oprette betalinger via købsordre.

Q: Det viser sig, at jeg købte for mange licenser. Hvad sker der med de ubrugte licenser?

A: Eventuelle ubrugte licenser videreføres og kan bruges i den næste faktureringsperiode.

Q: Jeg har allerede et Todoist Business-abonnement, men jeg betaler månedligt. Kan I ændre dette for os?

A: Under din gratis prøveperiode og efter din første betaling kan vi stadig skifte dit abonnement til en årlig betaling. Du skal blot kontakte vores support-team med en anmodning om at ændre dit Business-abonnement fra månedligt til årligt.

Hvis du har foretaget to eller flere betalinger, er dette ikke længere muligt. For at skifte til det årlige abonnement, skal du følge disse trin:

  1. Annuller dit Business-abonnement.
  2. Kontakt vores support-team med en anmodning om at nulstille din prøveperiode, hvilket giver dig mulighed for at indsende en anmodning om at betale via købsordre.
  3. Når vi har nulstillet din prøveperiode, skal du registrere dig til Todoist Business igen og vælge det årlige abonnement.
  4. Følg trinene ovenfor for at oprette en købsordre.

Q: Jeg er for øjeblikket en betalende Premium-bruger, og jeg ønsker at skifte til betaling via købsordrer, når min konto fornyes. Hvad gør jeg?

A: Du skal blot registrere dig til en Todoist Business-konto, tilføje dine team-medlemmer til din Business-konto og følge trinene ovenfor.

Q: Er det muligt at blive faktureret oftere end årligt?

A: Nej. På nuværende tidspunkt kan vi kun behandle købsordreaftaler på årsbasis.

Q: Jeg har sendt en anmodning for mere end 5 dage siden men har ikke modtaget noget svar. Hvad gør jeg?

A: Vi bestræber os på at svare på disse anmodninger inden for 3 dage. Hvis du ikke har modtaget nogen korrespondance om din anmodning, bedes du tjekke din folder til Spam og/eller Promoveringer. Hvis der ikke er noget der, skal du kontakte vores support-team for en statusopdatering.